>TtwNQ95PlJ5PST<

 

Der var både høj musik og højt humør i går på Skråen på Strandvejen.

Omkring 200 psykisk udviklingshæmmede indtog stedet for at holde Popstival 2002.

En festival hvor de optrædende partybands består af psykisk udviklingshæmmede musikere.

Nede i salen hyggede gæsterne sig med lidt godt at spise og en øl eller sodavand.. De lokale partybands stod stærk i lydbilledet.

Der var både Falsk Alarm og De Gyldne Rejer med base på værestedet Perlen på Kastetvej, Happy River Band, der holder til på Værkstedet Aalykke samt Pop og Co. fra Limfjordsværkstedet.

Derudover var der besøg af partybandet fra Blæksprutten i Hobro og Karavana fra Århus. Og de hyggede sig. Både de mange gæster, men også musikerne, efter de havde været på scenen.

Også De Gyldne Rejer, der efterhånden har fem et halvt år på bagen. Normalt er der ti medlemmer af bandet, og det lykkedes at få de fleste med på billedet.

Poul "Elvis" Olsen, der fået kælenavnet fordi han både er stor Elvis-fan og gerne synger gamle Elvis-numre. Han synger selv for, når De Gyldne Rejser fyrer can't help falling in love eller love me tender af.

Ellers er det mest danske numre, der står på programmet. Gode gamle numre af Kim Larsen eller Bamse. Eller Lillebror-sangen fra Bøllebob. De Gyldne Rejser øver hver torsdag på Perlen.