>Jutlandia - fest-danseorkester<

Jutlandia - fest-danseorkester

JUTLANDIA er en topprofessionel trio, der spiller til alle former for fester for voksne mennesker.

JUTLANDIA har en 12 år lang historie bag sig, der omfatter optrædener fra firma og hal fester til det lille intime bryllup og til musikudgivelse.

Jutlandia hører til blandt de danseorkestre, der spiller god gedigen dansemusik der “rykker” uanset publikums alder. Gamle hits der rykker, rock der ruller, swing der swinger, valse der vugger, ballader der rører. Kort sagt: Jutlandia får dansegulvet fyldt!

JUTLANDIA består af:
Charlotte Siblini
Torben Johannesen
Hans Resen

Lyt til musikken: Popdemo

Charlotte er uddannet frisør med egen salon i Skive, og har som korpige sunget på mange professionelle produktioner med kendte danske kunstnere , samt flere TV optrædener. Charlotte har en vidunderlig klang, synger klokkerent og er et fund for vores lille band.

Torben er gruppens flotte herrestemme, keyboardspiller og showman. Torben har spillet i mange musikalske sammenhænge i sit liv. Både i bands og solo.
Med Torben ved tangenterne er man sikker på god musikledsagelse til festsangene. - Desuden har Torben ofte været anvendt som konferencier ved diverse events og begivenheder.

Hans er gruppens guitarist og arrangør. Hans har været producer, musiker, arrangør og komponist for utallige danske kunstnere gennem 25 år, og er et velrenomeret navn hos de danske pladeselskaber. - Hans sørger for at Jutlandia lyder godt og har friske nye arrangementer til de kendte melodier.

JUTLANDIA har adskillige musikudgivelser bag sig med tilhørende flotte hitlisteplaceringer. - Senest har Jutlandia for Sony Denmark, udgivet julesangen
"En engel i stuen" (julen 2012).
I foråret 2013 udkommer ligeledes for Sony Denmark, Jutlandias bud på en rigtig schlager. Den hedder "Spar deine Worte" og findes på en compilation CD med alle de tyske topstjerner.
Begge sange kan selvfølgelig downloades fra Sony, eller høres hos Spotify eller Tdc.